 Klik for større billede |
At svenske Robyn, der tilbage i 90erne var et hit som teenagestjerne, skulle vende tilbage i en ny og opdateret version var der nok ikke mange der seriøst havde forventet. Men nu er hun her så med albummet Body Talk Pt. 1, som eftersigende er det første i en serie Body Talk album. Første single Dancing On My Own er allerede godt på vej op af den danske hitliste. Et dejligt let popnummer, som får en til at mindes OMD, da de var bedst. Nummeret er selvfølgelig komplet med en trist kærlighedshistorie. Cry When You Get Older er oplagt som opfølger. Endnu et dejligt popnummer finder man i På albummet finder man nu også numre som er langt mindre poppede end førnævnte. Fembots er måske nok til at synge med på, men ligesom med Don´t Fucking Tell Me What To Do, så er den absolut ikke straightforward pop. None Of Dem er lavet i samarbejde med Royksopp og er et dejligt drømmende nummer. Der er også fundet plds til et gammelt svensk nummer. Jeg Vet En Dejlig Rosa er et pudsigt stille afbræk på et album med fokus på beats og dance. Jeg må sige at jeg ikke brød mig specielt om Robyn da hun var fremme i første omgang, men Body Talk Pt. 1 er absolut et lyt værd.
|