Brothers

Klik for større billede
Den amerikanske soldat, Sam Cahill, er udsendt i tjeneste i Afghanistan. Hans bror, Tommy, er en arbejdsløs, fordrukken slagsbror – ikke uanfægtet af faderens favorisering af hans bror. Da Sams helikopter skydes ned i et bjergområde, bryder hans kone Nathalies verden sammen hjemme i USA. Uvidende om under hvilke torturlignende forhold hendes mand holdes fanget og hvilke uhyrligheder han som krigsfange tvinges til at udføre, kæmper Nathalie for få en hverdag til at fungere for sine to døtre. Under Sams fravær knytter Tommy sig til familien og udfylder langsomt det tomrum, hans bror har efterladt. Brothers er baseret på den danske film Brødre og eftersigende skulle den ligge ualmindelig tæt op af den danske. Det skal jeg dog ikke selv udtale mig om for jeg har ikke set den danske. Jeg har til gengæld set denne film og den er både velspillet (især Jake Gyllenhaal er god) og pejler sig ind på de problemer som nogle soldater vender tilbage med efter en tur i krig. Her er det dog virkelig sat på spidsen idet Sam Cahill gennemgår en ret så hård omgang i Afghanistan, hvor han bliver taget som krigsfange. Brødrenes far får en vigtig pointe ind, da han udtaler at folk efterhånden har rug for psykologhjælp bare de slår en tå. Et synspunkt som man efterhånden kun kan være enig om og noget som desværre er med til at nedgøre de folk som rent faktisk har gennemgået noget forfærdeligt og virkelig har brug for hjælp. Brothers er en ok film, men dog ikke et uforglemmeligt drama.

Tobey Maguire, Jake Gyllenhaal, Sam Shepherd, Natalie Portman
Nyheds kategori: Film2010-07-27 08:20:13