 Klik for større billede |
Kærlighed er umulig at blive klog på! Burke Ryan bader i succes! Han har skrevet en selvhjælps-bog om, hvordan man overvinder sorg, og nu holder han foredrag for fulde huse landet over. Men ved mødet med den spontane blomsterpige Eloise indser han, at han ikke selv lever helt efter bogens forskrifter…
Love Happens er lidt af en positiv overraskelse. Den er for det første ikke en romantisk film, hvilket man ellers godt kunne få indtrykket af når man lige skimmer henover coveret. Nej, den handler om en mand, der har mistet sin kone i en ulykke og sidenhen har skrevet en bog om hvordan man overvinder den dybe sorg man rammes af når en elsket person dør. Da vi kommer ind i historien er han ved at gøre klar til et seminar, hvor han vil hjælpe andre mennesker i sorg. På hotellet hvor det afholdes møder han dog kvinden Eloise, som får sat tanker og følelser i gang i ham som får ham til at indse at det han prædiker ikke er det han selv efterlever og at han er nød til at sin egen sorg i øjnene. Aaron Eckhart spiller godt som Burke og igver rollen den troværdighed og dybde som den kræver. Jennifer Aniston er sød og charmerende som Eloise mens Martin Sheen udstråler al den sorg og vrede der skal til i rollen som Burkes svigerfar. En virkelig god film, som formår at fortælle at sorg ikke bare er noget man sådan lige kommer igennem på ingen tid.
Aaron Eckhart, Jennifer Aniston, Martin Sheen |