 Klik for større billede |
Socialrådgiveren Emily får en noget usædvanlig sag i hænderne, da hun får en lille pige og hendes forældre som klienter. Pigen med den meget mørke og mystiske fortid hedder Lillith Sullivan. Da Emily (Zellweger) tager Lillith til sig for at forsøge at redde hende, udvikler det sig til et mareridt, hvor hun selv sætter livet på spil.
Det der overrasker mig mest ved Case 39 er at det tager lidt over halvdelen af filmen før Renee Zellweger begynder at gå mig på nerverne. For hun passer faktisk meget godt ind i rollen som den stille og hårdarbejdende engagerede socialrådgiver. Da filmens historie begynder at kræve andre sider af hende er det dog at hun falder igennem og ikke fungerer mere. Hun har ikke evnen til at udtrykke den styrke og beslutsomhed som rollen kræver i den sidste del af filmen og det er en stor del af årsagen til at Case 39 aldrig bliver rigtig uhyggelig. En anden årsag er at med de ting man hører om i verden i dag hellere ville have at pigen var god og ikke det som filmen prøver at lade hende være. Dertil kommer nogle lidt for forudsigelige scener som gør at uhyggen simpelthen udebliver.
Renee Zellweger, Bradley Cooper |