Klik for større billede |
En række seriemord ryster Europa. Unge, nyforelskede par bliver myrdet på deres livs romantiske rejse til europæiske hovedstæder. Fra Madrid til Athen, Rom, Paris og Berlin løber et blodigt spor, og nu står Skandinavien for tur.
Dessie Larsson, kriminaljournalist på en svensk formiddagsavis, modtager et anonymt postkort, der varsler, at et nyt mord skal til at ske og denne gang i Stockholm. Samme aften opsøges Dessie af amerikaneren Jacob Kanon, der hævder at være NYPD-betjent og efterforskningsleder af postkortmordene. Men er han det? Og kan Dessie stole på ham?
Denne bog er blevet ved hjælp af et samarbejde mellem amerikanske James Patterson og svenske Liza Marklund. Begge kendte krimiforfattere, som sædvanligvis leverer underholdende læsning. Postkortmorderne er dog også underholdende. Efter en lidt kikset start går historien i gang og de ca. 315 sider er hurtigt læst. Det skyldes i høj grad at bogen er ivrigt delt op i kapitler. Her er et kapitel langt hvis det varer mere end to fulde sider. Ofte er de ikke mere end 1½ og det giver selvfølgelig en dynamik i historien som pumper den derudaf, som var det et afsnit af CSI (dog uden de tekniske undersøgelser). Den kvindelige hovedperson Dessie irriterer lige fra starten. Hun er en slap hovedperson og det virker som et kikset forsøg på at gøre hende interessant at hun er biseksuel. Dan mandlige hovedperson Jacob er langt mere interessant uden det dog siger særlig meget. For i denne bog er der ikke plads til at gå i dybden. Det hele farer forbi ens øjne med lynets hast og selvom man bagefter et øjeblik tænker at det her må have været en god bog siden den er blevet læst så hurtigt, så indser man hurtigt at selvom den da er spændende og ca. halvvejs inde begynder at blive en god thriller, så er den ikke noget mesterværk. Det understreges ved den typiske omgang sex mellem de to hovedpersoner. Hvordan kan det være at hvis en bog har en mandlig og en kvindelig hovedperson som er nød til at arbejde tæt på hinanden, så ender de 90% af gangene med at knalde hinanden? Dertil kommer så den overraskende melding i bogen at rigtig mange par der er på bryllupsrejse åbenbart er nemme at lokke med sex på trods af at de er på bryllupsrejse og hvad ved jeg. Bogen er underholdende og oplagt til en rejse på grund af sine korte kapitler og mangel på krav til læseren. Man kunne dog godt tænke sig at forlaget havde stillet lidt flere krav til deres korrekturlæser for det er godt nok ved at være træls at læse bøger med stavefejl og manglende ord jævnt spredt bogen igennem.
|
